Idegrundlag

hus jpg

Gaardhaven er en privat daginstitution, som er et supplement til det kommunale daginstitutionssystem.

Vi vil skabe et miljø hvor børn, forældre og personale udvikler sig med udgangspunkt i værdierne:
Anerkendelse, tryghed og engagement.

Gaardhaven ligger i den lille hyggelige landsby, Kærbølling.

Gaardhaven er på den gamle slægtsgård, Enghavegård. Vi har gennemrenoveret den gamle stald på 400 kvm2. Staldbygningen som har ændret form til børnevenlige funktionelle lokaler, består af lokaler til 12 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.

Stuerne har gulvvarme, så børnene kan sagtens løbe rundt i bare tæer. I det hele taget er der i planlægningen blevet taget højde for at lokalerne er indrettet på sådan en måde, at børnenes motorik bliver styrket, og at de kan være så selvhjælpende som muligt.

I den ende af bygningen er der en inde/ude legeplads, så børnene kan være under tag og i læ men alligevel ude i den friske luft, selvom det regner eller er koldt.

Her er der toilet og garderobe til de snavsede flyverdragter, regntøj og gummistøvler.

De landlige omgivelser hvor børnene kan følge med årets skiften, dyrenes livscyklus samt madens vej fra jord til bord.